| Del lokal printer på netværk Hvis du har en printer tilsluttet din pc, kan du dele den med andre på dit netværk, du behøver ikke at købe en printer til hver enkelt pc. Sådan gør du Del en printer tilkoblet en pc i dit netværk. Når pc’en er tændt vil andre have mulighed for at printe på den delte printer. Den pc som har en delt printer, vil muligvis blive en lille smule belastet, når andre vælger at udskrive via den delte printer. Har du et fungerende netværk, kan du dele din printer med de øvrige som er en del af samme arbejdsgruppe. Først skal du indstille dit netværk. Start -> Kontrolpanel -> Netværksforbindelser markere din Netværksforbindelse. I menuen Filer -> Egenskaber skal du sikre dig at Fil- og udskriftsdeling til Microsoft-Netværk er aktiveret. Derefter skal du i Kontrolpanel -> Printere og faxenheder vælge den printer, som du vil dele med andre. Hvis du klikker med den højre museknap på printeren, får du mulighed for at vælge Deling. Du skal så i dialogboksen for din printers egenskaber vælge Del denne printer, og derefter angive dens navn. Windows foreslår selv et navn baseret på printerens navn på din computer. Opnå adgang til en delt printer på en anden pc i dit netværk. De pc’er som skal have adgang til en delt printer, skal være medlemmer af samme arbejdsgruppe som den pc, der deler sin printer med andre. Det letteste er at du i Stifinder / Denne Computer finder mappen Netværkssteder -> Hele Netværket -> Microsoft Windows-Netværk -> Din arbejdsgruppe - >den pc som har printeren. Marker printerikonet i højre side, og træk derefter printerikonet til mappen Printere og faxenheder på din egen pc. Afhængig af din printer skal du derefter installere den medfølgende software på den pc, som nu skal bruge printeren. Nogle printer sender selv de fornødne filer til den computer, og derefter vil printeren være klar til brug. Tip Du kan evt. installere den samme printer flere gange men med forskellig opsætning. På den måde slipper du for at rode med egenskaberne for printeren, hver gang du skal skrive noget ud på en anden måde end standardopsætningen. Det kunne fx være
|