Forside
Sikker adgangskode

Hvis du og dine medarbejdere ikke finder på tilstrækkeligt sikke adgangskoder, sættes din virksomheds datasikkerhed i fare.

Der er faktisk rigtig mange som anvender adgangskoder som: 123456, password eller navnet på ægtefæller, børn eller hunden. Disse koder er alt for lette at gennemskue, og det tager ikke en hacker mange sekunder at bryde disse koder.

Du skal finde dig et password som
  • Du kan huske  
  • Indeholder både STORE bogstaver 
  • Indeholder små bogstaver  
  • Indeholder tal 
  • ikke kan findes i nogen ordbøger.  
Sådan gør du
Et godt password kan fx være: Jh1Ho3gW
Jeg har en Hund og tre guldfisk Windows

Til hjemmesider er koden måske: Jh1Ho3gH
Jeg har en Hund og tre guldfisk Hjemmeside

Og til G-mail fx Jh1Ho3gG
osv.

Jo mere ulogisk dit password ser ud, jo bedre er du sikret, bemærk at nogle systemer kun medtager de første 8 tegn i dit password.

Tip
Nogle vælger at skifte password ud hver 3. måned, og det er en god regel rent sikkerhedsmæssigt. I den forbindelse kan det være en ide at bruge en eller anden form for systematik så du ikke skal ændre hele din huskesætning hver gang. Du kan fx vælge at begynde med et bogstav som ændres hver gang du ændre koden, eller et tal som fortæller dig hvor langt du er kommet fx: M6Jh1hW
Maj 2006 Jeg har en hund Windows

Lås eller sluk altid din pc, når du forlader den, Genvejstasten til at låse den er Windowstasten + L

Væksthus Midtjylland, IT Huset, Åbogade 15, 8200 Århus N og Birk Estate Birk Centerpark 40, 7400 Herning, Tlf.: 70 22 00 76, info@startogvaekst.dk