Forside
Helligdage 
- Outlook har overblik over alle helligdage – ikke kun de danske
Hvis man handler med eller har outsourcet til et andet land, kan det jo være vigtigt at vide hvornår der er helligdage. Funktionen tilføjer dagene til din Outlook kalender og viser dagen med en aftale for hele dagen, men tidspunktet vises som Ledig.

Sådan gør du
Tilføj helligdage.
I menuen Funktioner -> Indstillinger på fanebladet Indstillinger finder du knappen Kalenderindstillinger. Den åbner en ny dialogboks. Ttryk derefter på knappen Tilføj helligdage…
Marker det eller de lande for hvem du ønsker at kunne se helligdagene, og afslut med tryk på Ok.

Tip
Det er let at tilføje helligdage men der er ingen knap til at fjerne dem igen. I stedet kan du benytte dig af en søgning i din kalender. Har du fx tilføjet Finlands helligdage og vil fjerne dem igen kan du jo søge på ordet Finland. Inden du markerer og sletter alle aftaler som indeholder ordet Finland skal du også sikre dig at det kun er aftaler af den kategori der hedder Helligdage.
Efter en søgning vises kalenderen på en anden måde end normalt, nemlig som Aktive aftaler. For at skifte visning til den almindelige Dag/Uge/Måned kan du højreklikke og vælge Åbn på genvejen Kalender øverst i Outlooks navigationsrude, eller bruge menuen Vis -> Arranger efter -> Aktuel visning -> Dag/Uge/Måned.

Væksthus Midtjylland, IT Huset, Åbogade 15, 8200 Århus N og Birk Estate Birk Centerpark 40, 7400 Herning, Tlf.: 70 22 00 76, info@startogvaekst.dk