Forside
AdWords parametre

Dagligt budget
Hvor meget er du villig til at bruge pr. dag. Beløbet kan du hele tiden ændre, så hvis du i en periode ønsker at øge trafikken kan du fx vælge at forhøje dit daglige budget.
 
Søgeord
På hvilke søgeord skal din(e) annonce(r) vises. Bruger du de rigtige eller er det rigtige antal søgeord? Flere eller mere målrettede søgeord kan øge trafikken.
 
CPC – den kontaktpris du er villig til at byde
Når du bruger AdWords giver du er bud på, hvor meget du er villig til at betale for at Google henviser en potentiel kunde til din hjemmeside. Hvis du i øjeblikket byder 3,00 kr., og din annonce kun vises sjældent og måske først på side 2 eller 3, kan du øge dit bud og dermed opnå en bedre placering af din annonce.
 
Annonceteksten
Selve teksten er ikke afgørende for din visning i Google systemet, men der er en fordel i fx at gentage dine søgeord i annoncen. Det er jo lige det som brugeren har søgt på, og samtidig har det den fordel at Google faktisk fremhæver ordet se fx denne søgning på Coach http://www.google.dk/search?q=coach.
 
Selve teksten er afgørende for hvor mange der rent faktisk klikker på din annonce, og derved kommer ind på din side.
 
Geografisk område
AdWords kan indstilles således at dine annoncer fortrinsvis vises indenfor et geografisk afgrænset område fx Danmark, eller omkring Århus. Funktionen er pt. endnu ikke helt stabil, men det kommer nok. Der er jo ikke mening i at vise annoncerne på Bornholm hvis man kun tilbyder rengøring lokalt i Århus området.
 
Destinationsside
Den side som dine kunder lander på, når de har klikket på din annonce, bør naturligvis rettes så den modsvarer de forventninger kunden kommer med. Har du i annoncen lovet at kunden kan finde en ny pelsfrakke, nytter det ikke at du kun viser kunden badetøj. Destinationssiden skal med det samme give kunden indtryk af seriøsitet, og skabe den fornødne tillid til dig og dit produkt.
 
Link
Du kan finde mere information om AdWords på Googles eget AdWords Hjælpe-center: http://adwords.google.com/support/
Trin for trin vejledning til at komme i gang med AdWords http://adwords.google.com/support/bin/answer.py?answer=31760

Væksthus Midtjylland, IT Huset, Åbogade 15, 8200 Århus N og Birk Estate Birk Centerpark 40, 7400 Herning, Tlf.: 70 22 00 76, info@startogvaekst.dk