Der er flere modeller til at håndtere og finansiere overtagelse af en virksomhed. Her beskrives en model, hvor de skattemæssige udfordringer kan håndteres. Modellen tilgodeser skattefri udlodning af udbytte og sambeskatning mellem holdingselskabet og driftsselskabet.
I langt de fleste tilfælde tilrådes erhvervelsen af virksomheden etableret som et anparts- eller aktieselskab. Ved at drive den købte virksomhed i selskabsform er det muligt at adskille denne drift fra købers private økonomi
Skattefri udlodning
Det er væsentligt, at der skattefrit kan foretages udlodning til holdingselskabet, men det må også indgå, at der kan ske sambeskatning mellem holdingselskabet og driftsselskabet.
Holdingselskabet kan modtage skattefrit udbytte, når ejerandelen overstiger 20%, hvorimod sambeskatning, således overskud i driftsselskabet udlignes med underskud i holdingselskabet grundet store renteudgifter, kun kan ske ved en ejerandel på 100% af såvel kapital som stemmer på anparterne.
Nedenstående er vist en såkaldt "dobbelt-holdingmodel", hvor køber og sælger/investor ejer hver deres holdingselskab (typisk med en anpartskapital på kr. 125.000) med mulighed for at modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet.