Egne midler/opsparing Med de vanskelige forhold, der råder i Danmark for gennemførelse af opsparing til køb af virksomhed, er det ikke overraskende at konstatere i en nylig afholdt køberundersøgelse, at ca. 60% af køberne råder over mindre end 1 million kroner og blot 10% råder over mere end 5 million kroner! Etableringskonto En af de væsentlige forbedringer er muligheden for at erhverve virksomhed i selskabsform - nystiftet eller eksisterende selskab. På en etableringskonto kan en køber foretage opsparing fra kr. 5-100.000 årligt, dog maksimeret til 40% af nettolønindtægten - dog mindst kr. 100.000 årligt. Det beløb, der indskydes i ordningen kan fratrækkes på selvangivelsen i indskudsåret. Investeringskravet er minimum kr. 100.000 og i selskabsform kr. 62.300 (2004 niveau) for at kunne udnytte ordningen og investeringen skal være gennemført inden køber fylder 67 år, samt at det udgør en væsentlig personlig arbejdsindsats i virksomheden. Ved anskaffelse af anparter og aktier for etableringskontomidler udlignes det tidligere foretagne skattemæssige fradrag over en 10-årig periode. Mange pengeinstitutter kombinerer etableringskontoordningen med lån til køb af virksomhed med eksempelvis afdragsfrihed i op til 5 år og lav rente. Et simplificeret eksempel illustrerer mulighed for at mulighederne: |
![]() |
Det kan konkluderes, at etableringskontoordningen med moderniseringen giver køber mulighed for at få en del af den allerede betalte A-skat retur for etableringsåret og indtil i et vist omfang året før samt skabe forbedrede finansieringsmuligheder. Med de vanskelige opsparingsmuligheder og finansieringsbegrænsninger for en yngre virksomhedskøber må virksomhedsejerne indstille sig på at medvirke med finansieringen ved gennemførelse af salget til arbejdende købere. Lånte midler Sælger I den af CBN Finance & Consult gennemførte generationsskifteundersøgelse fra 2003 viste det sig, at kun 36% af virksomhedsejerne udtrykker en positiv holdning til at medvirke ved finansieringen. 32% er negative og resten har ikke taget stilling. I Vækstfondens rapport "Generations- og ejerskifte - en udfordring for kapitalmarkedet" konkluderes om finansieringen af virksomhedsoverdragelser, at behovet for det samlede beløb udgør ikke mindre end 150 milliader kroner, og heraf er ca. en tredjedel behov for risikovillig kapital. Indtjeningsmuligheder i forhold til renter Kalkulationen skal medtage, at der ofte foretages en udlodning til sælgers holdingselskab forinden en virksomhed sælges. Derfor er det vigtigt både at medtage dette i den fremtidige indtjening efter rente, men også være opmærksom på, at kapital driften og væksten samt eventuelle investeringer kan tilvejebringes på forsvarlig vis. Leasing Pengeinstitut Nedenfor er opstilles en finansieringsmodel for en konkret produktionsvirksomhed. Der var følgende data om virksomheden:
|
![]() |
Der findes ingen facitliste for en finansieringsmodel, idet sælgers tillid til køber spiller ind, ligesom finansieringskildernes risikovillighed er afgørende for den konkrete løsning, men bestemt også købers forberedelse og forretningsplan. Vækstfonden Vækstkaution er en lånegaranti, som søges i pengeinstituttet ved bevilling af et lån til bl.a. virksomhedsoverdragelser. Med Vækstkaution deler Vækstfonden lånerisikoen med pengeinstituttet, som så kan finansiere projekter, der er en smule mere risikofyldte, men kan ikke anvendes til kaution, drift eller til at indfri gæld. Vækstkaution kan bruges til lån fra 75.000 kr. op til lån på 5 mio. kr. og dækker 75% af kreditrisikoen. Lånets løbetid skal være mindst 3 år, og kautionen nedtrappes lineært over lånets løbetid. Præmien er 1,25% af kautionsbeløbet hvert år. Ved indgåelse kræves i tillæg en stiftelsespræmie på 2%. Det er pengeinstituttet, der afgør om præmien skal lægges oven i låneomkostningerne. Vor erfaring er, at renten plus præmien normalt ikke overstiger den normale bankrente. Ansvarlig kapital Tilførsel af egenkapital i form af kapitalindskud som selskabskapital eller som ansvarlig lånekapital kan medvirke til løsning af kapitalfremskaffelsen. Blandt medinvestorerne kan nævnes:
En særlig form for kapitalindskud er indskud af venturekapital, hvor kapitalindskydelsen er forbundet med en ejerandel som modydelse. En investor går typisk kun ind i projektet, hvis denne har mulighed for at præge udviklingen, mens køberen kan nyde godt af investors erfaring og netværk af rådgivere m.v. Mezzaninkapital er en mellemting mellem egen- og fremmedkapital, og kan være i form af ansvarlig lånekapital. Ved at tilføre mezzanin kapital bevarer køber sit ejerskab, da det alene er lånekapital, der indskydes. Den indskudte kapital efterstilles alle andre former for lån og ydes ofte uden nogen form for sikkerhed. Mezzanin kapital gældsserviceres på flere forskellige måder og aftales individuelt. Det kan eksempelvis være en andel af årets overskud eller mulighed for konvertering af lånet til aktier eller aktieoptioner. På Vækstfondens hjemmeside www.vaekstfonden.dk findes en oversigt over udviklingsselskaber og yderligere information findes om business angels på www.dban.dk. Mere finansiering Det er ikke her meningen af bringe en udtømmende oversigt over de mange finansieringsordninger og medinvestorer eller tilskuds-, garanti- og låneordninger, men blot give nogle få indgangsvinkler for den kommende køber. Ved valg af medinvestorer spiller det bl.a. en betydelig rolle, hvorledes de forventer afkast og udtrædelse af investeringen (exit). |
|



