Forretningsplanen beskriver virksomheden. Hvordan er virksomheden startet? Hvordan er det forløbet hidtil? Fremtidsperspektiverne? O.s.v.
Det er vigtigt at beskrive organisationen og medarbejderne med hensyn til erfaring, loyalitet, uddannelse - og mangler og svagheder.
Virksomhedens konkurrendygtighed må behandles grundigt både af hensyn til købers egen situation, men også over for finansieringskilder, der naturligvis ikke finansierer en døgnflue.
I stigende grad er det væsentligt at redegøre for virksomhedens holdninger og etik. Hvordan behandler virksomheden eventuelle miljøproblemer?
I forretningsplanens budgetopstilling er det ofte formålstjenligt at opstille alternative budgetter - baseret på købers vurdering af et realistisk grundlag, et optimistisk og et worst case scenarium. Argumenterne for disse alternative muligheder er værdifuld information for rådgivere og finansierignskilder.
10 gode råd
Det er ikke her hensigten at bringe en udtømmende forklaring eller beskrivelse af en forretningsplan. Derfor afsluttes med at viderebringe 10 gode råd om udarbejdelse af forretningsplaner beskrevet i ErhvervsBladet den 13. februar 2003 under overskriften "Seriøs forretningsplan skaber grobund for seriøse investorer".
- Grib det lige så professionelt an, som hvis det var en etableret virksomhed, der skulle udvide med en ny division
- Lav forretningsplanen for din egen skyld og ikke kun for investorernes
- Gør forretningsplanen så konkret, at du kan styre virksomheden efter den - undgå at der "går handelshøjskole" i den
- En seriøs forretningsplan tiltrækker seriøse investorer, der ikke stiller urealistiske krav til afkastet af deres investeringer
- Gør dig klar fra start, hvad du vil med din virksomhed. Hvor stor skal den være? Hvor vil du sælge dine produkter?
- Lav markedsanalyser både ved skrivebordet og i felten. Kom så tæt på virkeligheden som muligt - og træk 20 pct. fra
- Lav en økonomisk plan med et budget for de første et til to års drift og et likviditetsbudget. Og husk at der er noget, der hedder kredittider
- Brug forretningsplanen som et værktøj til at styre din virksomhed og måle dine fremskridt.
- En forretningsplan er dynamisk. Tag den op til revision mindst hver 3. måned
- Søg hjælp til det, du ikke er god til. Outsource eller find partnere.
- Læs videre om Kapitalfremskaffelse