![]() |
Afklaring Planlægning Ofte må der planlægges en ny selskabsstruktur med omdannelse fra personlig virksomhed til selskab, dannelse af holdingselskab, opdeling i flere virksomheder, spaltning af selskaber m.v. Salgsmodning Der kan komme mange tiltag under salgsmodningen ind i billedet som indgåelse af aftaler mellem virksomheden og kernekunder, hvor det måske tidligere har fungeret nærmest som mellem venner. Forberedelse af salg Ofte skal der ske en overvejelse af, hvilke aktiver der i en overdragelse medfølger. Der må eventuelt ske en adskillelse af privatbolig og virksomhed. Under planlægningen skal virksomhedens finansiering tilpasses et salg og imødekomme købers interesser. Herunder skal eventuelle personligt stillede sikkerheder, kautioner m.v. afvikles. Salgsprocessen Uanset valg er det yderst vigtigt, at sikre sig diskretion under salgsforløbet. I modsat fald kan konstateres problemer med ansatte, kunder og leverandører under salgsforløbet bl.a. begrundet i usikkerhed om den fremtidige ledelse og ejerstruktur. Derfor anbefales som hovedregel, at der foretages en struktureret og diskret henvendelse til oplagte købere og identiteten af virksomheden først fremkommer efter sikring af hemmeligholdelse ved underskrift på dokumenter. Annoncering enten anonymiseret eller under billetmærke er oftest en dårlig løsning og tiltrækker typisk mindre seriøse køberemner. Der skal udarbejdes en virksomhedsbeskrivelse - også benævnt som informationsmemorandum eller salgsprospekt - med en reel og informativ beskrivelse af virksomhedens forretningsgrundlag, organisation, økonomiske hovedtal, markeds- og konkurrencesituation, salgsvilkår, udbudspris m.v. Virksomhedsbeskrivelsen skal være et tilstrækkeligt grundlag for køber, men ikke omfatte følsomme informationer, der først fremkommer under et videre forløb og mod eksempelvis underskrift på en hensigtserklæring, der udtrykker købsvillighed og evne til at gennemføre virksomhedsoverdragelsen. En virksomhedsbeskrivelse er den vigtigste brochure i virksomhedens historie! Salgsforhandlingerne Købers gennemgang Overdragelse Den endelige handel berigtiges sædvanligvis på kontoret hos en af parternes advokater, hvor betaling sker mod udlevering af virksomhedens nøgle. Denne afslutning af processen kaldes ofte fagteknisk closing. Der kan individuelt være både langt flere elementer og andre forløb tilpasset den enkelte virksomheds forhold, men fremstillingen her giver et billede af et sædvanligt forløb. |
|


