Der er væsentlige forskelle på generationsskifter i personligt drevne virksomheder incl. interessentskaber/kommanditselskaber/partnerselskaber hvor beskatningen sker personligt og anparts- og aktieselskaber, hvor der arbejdes med selskabsskat.

Langt de fleste personligt drevne virksomheder beskattes efter reglerne om virksomhedsordningen (Virksomhedsskatteloven), hvor man adskiller virksomhedens økonomi fra ejerens privatøkonomi.

Da interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber blot udgør ca. 5%, er der i det efterfølgende alene taget udgangspunkt i personligt drevne virksomheder. Der er fravalgt at beskrive generationsskifter i disse virksomhedsformer, idet det ikke er formålet her at give en udtømmende fremstilling, men derimod give et overblik.

Skat af fortjeneste
Ved et generationsskifte i personligt drevne virksomheder overdrages de enkelte aktiver og passiver til køber sammen med fastsættelse af et beløb for goodwill. Beskatningen gennemføres som om virksomheden ophører og beregnes af de fortjenester og genvundne afskrivninger, der konstateres i forbindelse med overdragelsen.

Fortjenesten udgør forskellen som den mellem køber og sælger forhandlede handelspris og den regnskabsmæssige værdi af driftsmidler, varelagre, bygninger m.v. tillagt en goodwill for navnerettigheder, kundekartotek, telefonnumre, hjemmeside m.v.

Skat og familieovertagelse
Såfremt det drejer sig om en handel mellem interesseforbundne parter, som eksempelvis familiemedlemmer, vil handelsprisen af skattemyndighederne ikke uden videre blive lagt til grund for beskatningen.

Der er dog mulighed for ved virksomhedsoverdragelser inden for den nære familie eller til nære medarbejdere (personer, der gennem en vis periode forud for og på tidspunktet for overdragelsen er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden i mindst 3 år over en 4-årig periode) at anvende succession.

Det betyder, at køber af virksomhedens aktiviteter indtræder i virksomhedsejerens skattemæssige stilling og påtager sig en forpligtelse til at betale den skat, som virksomhedsejeren ellers skulle have betalt. Skattebetalingen udskydes således og indgår som en del af finansieringen af virksomhedskøbet.

Denne skatteforpligtelse indgår normalt i virksomhedshandlen og reducerer den kontante betaling - ofte fagteknisk benævnt som "passivpost".

Successionsbegrebet kan også anvendes ved overdragelse af selskaber, der har erhvervsmæssige aktiviteter i modsætning til ejendoms- og investeringsselskaber.

Ved dødsfald
Det står et familiemedlem eller en nær medarbejder frit om der vælges succession og kan anvendes både ved virksomhedsoverdragelser for ejeren i levende live eller ved død.

Virksomhedsoverdragelse i forbindelse med ejerens død medfører betaling af arve- og boafgifter, hvor der også er muligheder for forskellige kombinationer, som reducerer de samlede skattebetalinger.

Ofte vil gennemførelse af generationsskiftet i levende live kunne optimeres for ejeren og familiemedlemmer som køber ved gavedispositioner. Sådanne forskud på arv udløser betaling af gaveafgift, der typisk udgør 15% med et bundfradrag, der for 2003 udgør kr. 224.600 og reguleres fra år til år.

Såfremt virksomheden ikke er overdraget i ejerens levende live, behandles det som dødsboer og er underlagt Arvelovens bestemmelser.

Såfremt et dødsfald for en virksomhedsejer pludseligt indtræder, vil det ofte kunne give uoverskuelige problemer. Derfor bør det hos virksomhedsejeren indgå i planlægningen, at der udarbejdes et testamente.

Omdannelse til selskab
Ved generationsskifter vælges ofte at omdanne den personligt drevne virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab. Dette kan ske enten som en skattepligtig omdannelse eller en skattefri omdannelse. Omdannelsen har bl.a. til formål at lette et forestående generationsskifte, men åbner også mulighed for indbetaling på mere fleksible pensionsordninger.

Der kan omdannes til enten et aktieselskab eller et anpartsselskab, hvor forskellen først og fremmest er krav til ledelsen og kapitalindskuddets størrelse, der ved aktieselskaber er kr. 500.000 og ved anpartsselskaber er kr. 125.000.

En virksomhedsejer kan efter en beslutning om omdannelse til selskab vælge at nystifte selskabet eller erhverve et såkaldt skuffeselskab, hvor der ved sidstnævnte løsning ikke vil være personlig hæftelse i stiftelsesperioden, ligesom det også tidsmæssigt kan være en fordel. Denne handling er illustreret her:

Skattepligtig omdannelse
Såfremt der vælges en skattepligtig omdannelse og dermed en markedsværdi for selskabet, skal virksomhedsejeren beskattes med forskellen mellem de regnskabsmæssige og de markedsmæssige værdier på sædvanlige vilkår som om samtlige aktiver og passiver var afstået.

Skattefri virksomhedsomdannelse
Vælges derimod en skattefri virksomhedsomdannelse medfører det, at det nye selskab overtager virksomhedsejerens skattemæssige status som eksempelvis afskrivningssaldi og dermed også skattebyrden, såfremt der måtte være en større markedsværdi for aktiverne end de bogførte.

Denne udskudte skat bliver først til en betaling for selskabet, når det afstår hele eller dele af virksomheden.

For at kunne anvende en skattefri virksomhedsomdannelse, skal alle aktiver og passiver i den personligt drevne virksomhed overdrages til det nye selskab. En fabriksejendom kan dog holdes uden for, hvilket ofte sker ved generationsskifter, idet den nye ejer måske ikke er interesseret i samtidigt at foretage et ejendomskøb.

Det er ligeledes et krav, at hele overdragelsessummen skal ydes i aktier eller anpartsbeviser. Der kan således ikke henstå tilgodehavender til den nuværende ejer, ligesom optagelse af andre aktionærer eller anpartshavere ikke kan ske.

Overdragelsen sker typisk pr. 1. januar, men kan med højest 6 måneder gennemføres med tilbagevirkende kraft.

Det skal bemærkes, at en skattefri virksomhedsomdannelse for virksomheder med en driftsmæssig usikkerhed kan være risikabelt, da en senere konkurs vil udløse fuld beskatning af den negative anskaffelsessum, uanset om aktierne eller anparterne er nul.

Det skal også klart indgå i overvejelserne, hvorvidt et forventet provenu overhovedet vil udløse skattebetalinger, idet ordningen reelt kun er en skatteudskydelse, som økonomisk skal dækkes af omkostningerne ved etableringen af ordningen og de fremtidige omkostninger som eksempelvis øgede administrations- og revisionsomkostninger.

Det er vigtigt at få foretaget en korrekt værdiansættelse af de aktiver, der overføres til det nye selskab.

Oprette holdingselskab
Som et led i den videre planlægning etableres ofte et holdingselskab, hvortil der skattefrit kan foretages udlodninger, hvilket er nærmere beskrevet artiklen om generationsskifte i selskaber. Også her må virksomhedsejeren vurdere, hvorvidt der kan forventes et så stort provenu ved en virksomhedshandel, at ekstraomkostningerne ved dannelse af et holdingselskab kan dækkes ved skatteudskydelserne.

Analyser hos CBN Finance & Consult a.s har vist, at ca. en tredjedel af danske selskaber har etableret en holdingkonstruktion, der muliggør et generationsskifte ved salg af aktierne eller anparterne i driftsselskaberne skattefrit fra et holdingselskab. Senere udtræk fra holdingselskabet til hovedaktionæren beskattes efter gældende regler.
- Læs om: Generationsskifte i selskaber