Som det er fremgået af denne artikel er planlægningen af generationsskiftet af meget stor betydning både for virksomheden, men ikke mindst for virksomhedsejeren og dennes familie, således han selv og hans familie sikres en passende levestandard efter generationsskiftet eller dennes død.

Specielt er det vigtigt at få tilrettelagt de nødvendige forsikringer og pensionsordninger.
De mest almindelige forsikrings- og pensionstyper er:

• Livsforsikringer
• Pensionsordninger
• Invaliditets- og erhvervsemnetabsforsikringer

Formålet med en sideløbende pensionsopsparing sammen med konsolidering af virksomheden er naturligvis at sikre den begunstigede en god økonomi efter generationsskiftet. Derudover har pensionsordninger skattemæssige fordele, da skattebesparelsen ved indbetalingerne ofte er større end skatten ved udbetalingen af pensionen.

Endeligt kan pensionsordninger være med til at mindske salgssummen for virksomheden eller reducere skattebetalingen ved provenuet af en virksomhedsoverdragelse.

Et eksempel
Antager man at ejeren før generationsskiftet en årlig lønindkomst på kr. 500.000 kan det fremtidige behov for indtægt se såden ud:

Virksomhedsejeren opnåede et provenu fra salget af virksomheden på kr. 9,5 mio. ved en selskabshandel. Efter afholdelse af omkostninger i forbindelse med gennemførelse af salgstransaktionen udgjorde provenuet kr. 9 mio. Med et afkast på 4% årligt ses hans fremtidige økonomi af figuren herunder, idet virksomhedsejeren i den konkrete situation grundet sin alder kunne modtage efterløn.

Nærmere om efterlønsordningen kan ses på www.ase.dk, hvor ordningen er beskrevet og suppleret med beregningsmodeller.

Afkastet af salget af virksomheden dækker netop den manglende indkomst, der er lidt reduceret efter virksomhedssalget, idet der naturligt vil være bortfald af nogle udgifter, som var en følge af det daglige arbejde på virksomheden.

Kapitalpension
Der kan som supplement til et provenu af et virksomhedssalg gennemføres opsparing på kapitalpensioner, ratepensioner eller livrenter, hvor ejeren selv indskyder et beløb i sit pengeinstitut eller forsikringsselskab som supplement til pensionen.

En kapitalpension og ratepension kan tegnes af alle under 60 år med en personlig indkomst.

I 2004 er fradraget på kr. 40.100 og indbetaltes af virksomhedsejeren privat eller dennes virksomhed i et pengeinstitut eller et forsikringsselskab.

Hele det opsparede beløb i kapitalpensionsordningen bliver udbetalt på én gang. Ved udbetalingen bliver der trukket en afgift på 40% til staten.

Som navnet indikerer er der tale om rateudbetalinger, der skal være lige store og udbetales over mindst 10 år tidligst fra det 60. år og senest fra det 75. år. Ordningen skal være oprettet inden det fyldte 60. år.

Ordningen kan enten være en privat ordning oprettet af ejeren selv eller en arbejdsgivertegnet ordning (altså oprettet af ejerens selskab). Ved den sidstnævnte løsning opnås en løbende reduktion af selskabets konsolidering og dermed en forventet lavere handelspris.

Afkastet af indbetalingerne frem til udbetalingen beskattes som hovedregel med pensionsafkastskatten på 15%. Udbetalingerne fra ratepensionen beskattes som personlig indkomst, men uden AM- eller SP-bidrag.

Livrente
En livrente kan tegnes af alle, uanset alder. Livrenten bliver udbetalt som et fast beløb hver måned, fra pensionstidspunktet - dog tidligst det 60. år - og resten af livet.

Livrenten kan også udbetales i et aftalt antal år, dog mindst 10 år. Der kan indbetales til livrenten løbende, eller én gang for alle - for eksempel, når en kapitalpension udbetaltes.

Nedenfor er vist 3 eksempler på 100 kroner tjent i virksomheden. Enten anvendes beløbet til ejeren som løn, som konsolidering i virksomheden eller som en pensionsordning for ejeren.

Tilrettelæggelse af pensionen
Nedenstående er vist et eksempel med og uden ratepension kombineret med og uden oprettelse af et testamente for efterlevende ægtefælle.

Situationen i eksemplet er et ægtepar, hvor der f.eks. ved dødsfald skal skiftes. Det kunne f.eks. skyldes et særbarn i modsætning til fællesbarn.

For at gøre regnestykket så simpelt som muligt, er det kun værdien af virksomheden, der er medtaget, men i praksis indgår også villa, privatbiler og bohave.

(De viste eksempler har indgået i en konferencerække gennemført i 2003 over det meste af Danmark  sammen med ASE, Pension for Selvstændige (se www.pfs.dk) og CBN Finance & Consult a.s.)

Regnestykket er fremkommet således: kr. 5.000.000 i firmaet minus 43% udbytteskat=kr. 2.850.000, hvor ægtefællen forinden bodelingen undtager sin halvdel af fællesboet, d.v.s kr. 1.425.000.

Bosloddet på kr. 1.425 .000 deles med 1/3-del til ægtefællen og 2/3 til livsarvinger til lige deling. Hvis der oprettes testamente med indhold, f.eks mest muligt til ægtefælle med respekt for tvangsarvinger, så får ægtefællen forlods 1/2-del af kr. 1.425.000 + 1/3 af resten (dette er forklaringen på de 2 øverste cirkler).

Pensionen fremkommer således: 1/2-del af det selskabsbeskattede overskud i selskabet tænkes i stedet for som bogført løn inden selskabsbeskatningen og direkte indsat på pensionen via arbejdsgiver. D.v.s. kr. 2.500.000 i værdi plus 30% selskabsskat minus 8% AM-bidrag=kr. 3.285.000, som efter 40% afgift giver kr. 1.971.000. Systemet i de 2 nederste cirkler følger de 2 øverste, bortset fra værdien af selskabet, som er halveret ved, at der i stedet er indsat på pension.

Dette bevirker, at boets værdi er lavere og dermed også arven. Pensionsordningen går direkte til den begunstigede og udenom boet.

Som det fremgår, kræver det nærmere overvejelser hos virksomhedsejeren og hans familie, hvorledes pensionen skal tilrettelægges, ligesom testamenter og andre forhold indgår med en betydelig vægt.

Ekstra pensionsindskud
I 2001 blev der åbnet mulighed for, at selverhvervende incl. hovedaktionærer/hovedanpartshavere kan indskyde ekstraordinære beløb på pensionsordninger med løbende betalinger (ratepension) i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Pensionsordningen benævnes som ophørspension.

En virksomhedsoverdragelse må dog tidligst ske efter ejerens eller ægtefællens virksomhed efter det 55. år og virksomheden skal have været ejet i mindst 10 år forud for året, hvori ophørspensionen oprettes. Virksomheden må ikke have bestået af finansielle aktiviteter incl. leasing eller andre passive investeringer som udlejning af fast ejendom.

Pensionsindskuddet kan højest udgøre kr. 2.210.000 (gældende for år 2004) og må ikke overstige den skattepligtige avance ved virksomhedsoverdragelsen og skal ske senest 10 år efter virksomheden er solgt med skattemæssig fradrag i indbetalingsåret.

Udbetalingen på ratepensionen kan tidligst ske 5 år efter oprettelsen og skal løbe i mindst 10 år og højest 25 år. Der kan alternativt indskydes et beløb efter salget, hvilket som nævnt skal ske inden 10 år.

Der kan vælges at indskyde et beløb før og efter salget. Såfremt der vælges at indskyde et ekstraordinært stort beløb på en ratepension i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, reduceres prisen for køber og letter finansieringen.

Pensionsordninger indgår som det fremgår af det forestående som en vigtig del af overvejelserne i forbindelse med et generationsskifte og kan medvirke til at reducere skattebetalinger, ligesom det indgår i andre kombinationer.