| Hvorfor starter jeg egentlig virksomhed? |
| Der kan være mange grunde til, at man ønsker at starte virksomhed. Lige fra at man har en indre trang til at afprøve sin egen formåen som iværksætter, over ønsket om at tjene mange penge, til at man er blevet fyret og ikke ser andre muligheder for at få et rimelig fornuftigt arbejde. Herre i eget hus Undersøgelser viser dog, at ca. halvdelen af dem, der starter egen virksomhed, gør det for at "blive sin egen herre", og meget få gør det for "at forbedre sin levestandard". Det bedste Når virksomheden er startet, synes langt over halvdelen, at det er "selvstændighed og frihed", der er det bedste ved at være selvstændig. Det værste Det værste ved at være selvstændig er, ifølge den samme undersøgelse, de mange arbejdstimer, den økonomiske usikkerhed og det administrative arbejde. |