| Jeg skal have finansiering i banken |
| Det bedste værktøj for at få mulighed for at låne fra et pengeinstitut til at etablere egen virksomhed er at udarbejde en forretningsplan. Planen Du kan, på baggrund af dine budgetter (privat-, etablerings- og driftsbudget) lave et likviditetsbudget, der viser eksakt hvor stort et finansieringsbehov du har måned for måned. Præsenter din forretningsplan og dit finansieringsbehov for banken sammen med din forretningsplan og diskutere det fremtidige samarbejde mellem banken og din virksomhed. Personen Banken ønsker en god forretningsplan, men har den ikke tiltro til, at personen, der afleverer planen kan gennemføre den, er den intet værd. Det et pengeinstitut gør, er at vurdere din baggrund og personlighed i forhold til din virksomhedside, dine mål, motiver og strategi, den påtænkte virksomhedsform, din salgs- og markedsføringsplan, budgetter og finansieringsbehov og forudsætningerne herfor. Små beløb, men ... Såfremt det er mere beskedne beløb, du skal bruge til at finansiere starten af din virksomhed, er det ikke så afgørende med en forretningsplan. Det er dog en god idé at lave den, idet du formodentlig gerne vil vokse med din virksomhed, og derfor på et tidspunkt kan få behov for yderligere finansiering via din bank. Vis professionalitet Hvis du fra start vil signalere professionalitet - og samtidig forventer at din bankforbindelse skal være en seriøs rådgiver og sparringspartner- anbefales det kraftigt alligevel at få lavet en forretningsplan. - Læs om budgetter |