Forside
Autokorrektur

Mange breve og tilbud mv. består i virkeligheden af de samme tekster, som du måske skriver gentagne gange eller kopierer fra gang til gang.

Med Autokorrektur behøver du kun at skrive en forkortelse for en tekst, derefter rettes teksten automatisk til den tekst du har defineret.

Funktionen er egentlig beregnet til at sikre dig imod skrivefejl. Sker det fx ofte at du under indskrivning kommer til at skrive ”ikek” i stedet for ”ikke” kan du blot fortælle Autokorrekturen, at hver gang du skriver ”ikek” skal det rettes til ”ikke”.

Sådan gør du
Skriv og formater den tekst du ønsker at kunne genanvende fx:

Med venlig hilsen
Klaus Hall

Virksomhedskonsulent
VirksomhedsStart & Vækst
Haslegårdsvænget 18
8210 Århus V
Telefon: 8615 2577
klaus@startogvaekst.dk
www.startogvaekst.dk
www.100svar.dk

Marker teksten og gå ind i menuen Funktioner -> Indstillinger for Autokorrektur -> angiv på fanebladet Autokorrektur den forkortelse du vil bruge, fx ”mvhkh”

Tip
Du kan vælge om teksten skal gemmes med eller uden formatering.

Du kan skrive lange afsnit eller hele breve og gemme dem som en Autokorrektur.

En anden mulighed er at anvende Autotekst

Væksthus Midtjylland, IT Huset, Åbogade 15, 8200 Århus N og Birk Estate Birk Centerpark 40, 7400 Herning, Tlf.: 70 22 00 76, info@startogvaekst.dk