Forside
Regneark

Regnearket er et af de vigtigste programmer for din virksomhed, her kan du opstille budgetter, beregne priser, fortjeneste og meget mere.
Programmet kan også bruges som en enkel database til at holde styr på fx adresser, kunder eller måske varenumre. Ud fra de tal du indtaster i dit regneark, kan programmet beregne næsten alt, hvad du kan have behov for. 

Når du kommer ud over almindelig købmandsregning med de 4 regnearter har programmet en række funktioner indbygget til fx at beregne låneydelser eller andre mere komplicerede beregninger.

Programmet har også en række logiske funktioner til at ændre din beregning på baggrund af en logisk test. Hvis din kunde køber for mere end 10.000,- på en ordre skal der fx gives 5% rabat eller 7%, hvis der købes for mere end 25.000,- Det kan programmet hurtigt udregne, og når først modellen er lavet kan den genanvendes igen og igen.

Sådan gør du
Som udgangspunkt skal det du skriver i cellerne enten være tekst eller tal. Start med at skrive teksterne ind, så de beskriver hvilke tal der kommer til at stå. Derefter kan du skrive dine tal, og til sidst oprette de formler som skal regne på dine tal. Har du ikke alle tal fra starten kan det være en god ide at skrive nogle fiktive tal for at være sikker på at formlerne virker korrekt.

Tip
Husk at gemme løbende, men vær opmærksom på at den almindelige fortryd funktion nulstilles når du gemmer.

Væksthus Midtjylland, IT Huset, Åbogade 15, 8200 Århus N og Birk Estate Birk Centerpark 40, 7400 Herning, Tlf.: 70 22 00 76, info@startogvaekst.dk